Strammet praksis for personoplysninger i webarkiver fra 1. januar 2022 – har I værktøjerne på plads?
Datatilsynet har strammet praksis for offentliggørelse af personoplysninger i offentligt tilgængelige webarkiver og kræver, at alle kommuner senest 1. januar 2022 har deres procedurer på plads.
Vi har udviklet et værktøj for at kunne hjælpe jer med at efterleve Datatilsynets nye krav til at beskytte personoplysninger og ikke-relevant korrespondance i jeres webarkiv.
Værktøjet er en indholdsblokker, som kan screene dokumenter for almindelige personoplysninger såsom mailadresser og telefonnumre samt personnumre. Indholdblokkeren sørger for, at disse oplysninger automatisk bliver skjult bag et sort felt, som afsættes digitalt i de PDF-dokumenter, en rekvirent modtager fra jeres webarkiv.
Indholdsblokkeren er en smart robot, der i realtid screener og renser downloadede PDF-dokumenter for følsomme oplysninger uden at ændre i arkivets dokumenter. |
Værktøjet kan anvendes af kommuner, som baserer deres arkiver på FilArkiv fra JO Informatik. Men fordi vi tilbyder et API, kan værktøjet også let integreres med løsninger fra andre leverandører.
PDF indholdsblokkeren kan leveres som-en-service og bliver løbende forbedret ved hjælp af kunstig intelligens (AI). Indholdsblokkeren kan anvendes i alle arkiver, hvor der er behov for at beskytte personfølsomme oplysninger.
JO Informatik har mange års erfaring med dokumentkonvertering, PDF-standarder og screening efter følsomme oplysninger.
Hvis du vil vide mere eller se hvordan indholdsblokkeren fungerer, så kontakt Jesper Olsen på 4061 9967 eller jo@jo-informatik.dk